Årets gang i vinmarken

Januar:


I januar måned er der sjældent arbejde at udføre i vinmarkerne.

Det er dog en god idè, at holde opsyn med vinstokkene, så de

ikke ødelægges af tyngende snedriver, vandaliserende bøller

eller nødlidende vildt.

Februar:


Så snart sneen er væk, og man kan komme til planterne, kan en grov vinterbeskæring begynde.


Anden søndag i februar er tiden for den årlige generalforsamling i Hedeland Vinlaug. Her vil årets gang blive gennemgået og resultaterne vil blive afprøvet.

Marts:


Vinterbeskæringen kan med fordel udføres i marts måned, hvor de hårdeste kuldegrader forhåbentligt er overstået.

Afhængig af vejrforhold kan skjoldlusbekæmpelse også udføres i marts måned, se vejledning under april.

April:


I april måned vaskes/sprøjtes planterne med sprit og brun sæbe for bekæmpelse af skjoldlus. Løs bark fjernes fra stokkene, f.eks. med en 4-rækket stålbørste, det er under barken skjoldlusene gemmer sig. Findes skjoldlus skal de samles sammen i en plasticpose og senere afbrændes. Skjoldlusenes æg befinder sig under lusenes skjold, hvorfor det er nødvendigt at bortskaffe dem fra området, da ellers æggene udklækkes i området. Vaskeblandingen tilberedes ved at opløse 2 spiseskefulde krystalsæbe (brun sæbe) i 5 liter varmt vand og derefter tilsætte 2 dl husholdningssprit.

Der graves/fræses mellem planterne for at holde ukrudt nede.

Stolper og opbindingstråde efterses og repareres om nødvendigt.

Maj:


Planterne er nu begyndt at komme til live efter vinterens dvaletilstand. De første spæde knopper titter frem allerede i begyndelsen af maj måned. På dette tidspunkt er der stadigvæk risiko for nattefrost, og hvis dette forekommer kan de spæde skud blive ødelagt og væksten sat flere uger tilbage.

Så snart de nye skud er lange nok, bindes de op på den midterste opbindingstråd, og overflødige skud fjernes. Efterhånden som skudene vokser i længden bindes de også op på den øverste opbindingstråd.

Maj måned er også tid for nyplantning af stokke til erstatning for udgåede planter eller til etablering af nye rækker.


I maj måned afholdes Hedeland Vinlaugs første årlige sammenkomst for medlemmer og pårørende. Det foregår under hyggelige forhold i Hedelands picnic-pavillon nær vinmarkerne.


Juni:


Hen i juni kommer væksten for alvor i gang. Efter en lidt langsom start tager planterne fat, og snart viser blomsterklaserne sig. De sidder typisk over for 2., 3. eller 4. blad. I tidlige forår og varme forsomre blomstrer de tidligste sorter fra medio juni - i mere normale år fra månedens sidste trediedel. Sene forår og kolde forsomrebetyder blomstring primo-medio juli, måske endda ultimo juli. Sen blomstring varsler problemer med, at druerne ikke bliver ordentlig modne inden den første nattefrost - med mindre vejret arter sig nærmest perfekt resten af sæsonen.

Vejret i blomstringstiden spiller en stor rolle for druesætningen. Er det varmt og tørt, sker der mange flere vellykkede bestøvninger end, hvis vejret er køligt og fugtigt. For at bestøvningerne i det hele tage går i gang, skal temperaturen være mindst 16 gr. C.De dyrkede sorter er i hovedsagen selvbestøvende. Let vind synes dog at fremme et godt resultat, mens insekter kun spiller en underordnet rollei bestøvning af vinblomster. I godt vejr varer bestøvningen 8-10 dage, og man kan hurtigt efter bestøvningen ane resultatet. Normalt bliver ca. 30% af blomsterne til druer. Er frugtsætningen meget dårlig, taler vi om begrebet coulure. De ikke-bestøvede blomster begynder efter 2-3 dage at falde af. Det sker dog ikke i alle tilfælde. Ofte dannes der, trods manglende bestøvning, nogle små, grønne druer, som i visse tilfælde (og meget generende) bliver siddende i klasen helt til høst.

Er bestøvningen ikke gennemført perfekt, kan der ske noget andet. Alle druerne i klasen ser i starten fine ud, men en del af dem opnår aldrig fuld størrelse. De små bær har således ingen eller kun et mindre antal kerner end normalt. Fænomenet kaldes millerandage eller på engelsk "hens and chicken".

Frugtbare sorter og planter i god vækst og kondition sætter ofte mere frugt end hensigtsmæssigt. Den situation bør man imødegå. Netop i det danske klima er det en dårlig idé at satse på kvantitet frem for kvalitet. Bærer en vinstok for meget, betyder det, at druerne modne senere og derved får et mindre sukkerindhold og en højere syremængde, end godt er. Desuden betyder stort udbytte også et lavere indhold af ekstraktstoffer i druerne - dem der skal give vinen karakter. For at få god vinkvalitet begrænser man plantens udbytte. Det sker ved at sikre, at hvert skud kun bærer to klaser. De mest frugtbare sorter sætter op til fire per skud. Man brækker derfor i givet fald de to yderste af.

For ikke at få en for tæt løvvæg fjerner man også alle skud, som ikke bærer druer - bortset fra et par stykker ved stammens top; dem lader man blive, idet de tit er bedste mulighed for at skabe nogle ideelle grene til næste års høst.


Juli:


De frugtbærende skud er i juli ved at nå den ønskede længde og skal så kappes i toppen. Det ideelle antal blade per klase er 6-7. Det vil sige, at man skærer skuddet af ved 12. - 14. blad over sidste klase.

Tidligere fjernedes alle sideskud; det anbefales ikke længere. Sideskuddenes blade er med til at sikre modningen. De kan dog vokse så langt uden for løvvæggen, at de bliver et problem, og så skal de naturligvis beskæres. De sideskud, som vokser i druezonen, skaber uhensigtsmæssig skygge for druerne og bør fjernes.


August:


I starten af måneden begynder druerne at svulme op - et tegn på, at sukkeroptagelsen så småt er begyndt. Samtidig aftager plantens vækst mærkbart. Arbejdet med trimningen af planterne bliver i august klart mindre. Kig efter sideskud i druezonen; de skal fjernes for ikke at skygge for sol til druerne.

August-september er den tid på året, hvor Hedeland Vinlaug afholdet sin andet årlige sammenkomst.

September:


Generelt er løvvæggene i vinmarken alt for tætte. Man bør uden besvær kunne genkende en person på den anden side gennem løvvæggen.

Er løvvæggen så tæt, at man umiddelbart kan se mindre end 60% af druerne, bør man fjerne blade i druezonen, så der kan komme sol og luft til druerne. Omkring 1. september indstiller bladene i området med klaser deres funktion. Man kan altså fjerne nogle af dem, uden at det påvirker modningen og drueudviklingen i negativ retning. Man kan godt fjerne blade i druezonen tidligere, men så kun 1-2 på hver af de frugtbærende skud.

Under gode somre modner de tidligste druesorter fra omkring 20. september; som tommelfingerregel kan man dog går ud fra, at druerne modner ca. 100 dage fra blomstringen.

Oktober:


Hedelands druesorter høstes normalt fra slutningen af september

til midten af oktober. Kommer temperaturen under -2 - -3 gr. C dør

bladene og modningsprocessen stopper. Druerne må i så tilfælde

straks "tvangshøstes".

Det er vigtigt, at vinifikationen starter umiddelbart efter

plukningen. Hurtig start er en god sikring mod, at der opstår

fejl i vinen. Mikroorganismer har nemlig gode levevilkår

i afplukket frugt.

November:


Vinplanterne står uden blade og er gået i hvileperioden. Årets arbejde i vinmarken er dog ikke helt slut. Det er en god idé at grave/fræse omkring planterne, hvorved forårets arbejde med at holde ukrudt i ave bliver gjort meget lettere.

December:


Hvis vejret tillader det, er det muligvis stadig muligt at grave

mellem omkring planterne.